Den 24. og 25. November 2022 afholder Mellemfolkeligt Samvirke Climate Action Lab.To dage hvor 10 hold skal udvikle, afprøve og dyste i at komme på den bedste idé til at løse lokale klimaudfordringer.
Hvad er Climate Action Lab?
Climate Action Lab-arrangementet er en del af ActJust, som er et samarbejde mellem syv forskellige europæiske organisationer, der har til formål at støtte og engagere flere unge i at deltage i klimabevægelsen. Til Climate Action Lab skal deltagerne arbejde ud fra et problem eller en udfordring fra eget lokalområde. Udfordringerne skal ligge indenfor områderne: Fødvareproduktion, energi eller transport.
Climate Action Lab skal styrke unges evne til at få og forme en idé, og gøre den realiserbar. Derfor vil alle til arrangementet blive undervist i at bruge designmodellen Design for Change – et værktøj til processen i at komme fra idé til handling.
I løbet af arrangementet vil der også være en keynote speaker, der holder oplæg om, hvordan man får sin idé ud at leve.
Slutteligt skal alle ideer pitches for et dommerpanel, bestående af relevante klimaaktører - her bliver vindergruppen valgt.
Vinderne får
Vinderholdet går videre til den europæiske version af Climate Action Lab, der afholdes i Østrig den 20. og 21. februar 2023. I det europæiske Climate Action Lab vil der deltage unge fra hele Europa, som sammen skal udvikle ideer, der kan bruges til at bekæmpe klimaudfordringerne i Europa.
Praktisk information
Arrangementet løber over to dage den 24. og 25. november 2022, og forgår hos Mellemfolkeligt Samvirke i Community Hall.
Måltider er inkluderet i arrangementet.