Din grundlov, min grundlov - UDSKOLING

Introduktion, sang og film (ca. 20-30 min)

1. Start med en fællessang! Afspil Go Morgens P3’s sang om grundloven. Den har undertekster i karaokestil, så eleverne kan synge med.
2. Fortæl eleverne, at I skal starte med en fælles brainstorm om grundloven – hvad ved de om grundloven? Skriv stikord på tavlens venstre side. Kig på jeres brainstorm og overfør i fællesskab de vigtigste stikord fra venstre til højre side.
3. Se filmene ’Sådan fik vi grundloven’ og ’Grundloven’ lavet af Folketinget. Bed eleverne laver noter undervejs med vigtig information – baggrund, tiden, indhold, ændringer. Det kan være en dato, et navn, en rettighed eller lignende.
4. Når I har set filmen, så afklar først, om der varr noget, eleverne ikke forstod. Derefter byder eleverne ind med vigtige pointer og stikord til jeres grundlovsbank på tavlen. 
5. Bed eleverne opsummere, hvad vi nu ved om grundloven.
    

Magtens tredeling (ca. 25-35 min)

1. Se den korte tegnefilm ’Magtens tredeling’
2. Vis evt. illustrationen af magtens tredeling på skærm. Eller tegn selv tredelingen på tavlen. OBS! Forklar evt. hvad ’forvaltningen’ er.
3. Inddel klassen i tre grupper: Folketinget, Regeringen og forvaltningen, Domstolene. Giv grupperne 10-15 min til at undersøge, hvad deres magt går ud på. De kan bruge hæfterne ’Derfor grundloven’, ’Min grundlov’ eller søge på nettet.
4. Hvis muligt skal grupperne stille sig i hver deres hjørne af klassen. Fra deres hjørne fremlægger de, hvad deres rolle og magt er. ”Vi er Folketinget, og vi står for at…”
5. Fælles diskussion (gerne stående):

• Er det en god idé med en tredeling af magten?
• Hvorfor skal der være ’vandtætte skodder’ mellem de tre dele?
• Er der andre institutioner eller grupper i Danmark, der har magt?
• Medierne bliver til tider kaldt ’den 4. statsmagt’. Hvorfor det?
• Hvad er mediernes rolle i et demokrati som det danske?

Borgerrettigheder og friheder (30-45 min)

1. Start med at se en eller to korte film, hvor kendte danskere fortæller om deres yndlingsparagraf i grundloven: I love grundloven - 16 film. 
2. Grundlovens kapitel 8 handler om borgernes rettigheder og friheder. Inddel eleverne i mindre grupper af 2-3 elever. Hver gruppe skal arbejde med en paragraf i kapitel 8.
   Giv eleverne tid til at bladre i kapitlet i hæftet ’Min grundlov’ – digitalt eller trykt. Lad dem gruppevis selv vælge en paragraf eller uddel paragrafferne blandt dem.
2. Nu skal de læse teksten sammen og hjælpe hinanden med at forstå, hvad paragraffen indeholder. Støt dem, når der er ord eller vendinger, de ikke forstår
3. Hver gruppe skriver på et (gerne stort) stykke karton deres paragraf-nummer øverst og en kort forklaring, hvor de med deres egne ord beskriver indholdet. Hvad går denne ret eller frihed ud på? Bed dem skrive stort, så man kan læse skriften på afstand. Hæng plancherne op i klassen.
4. Afslut med at diskutere:

• Var der noget, der overraskede i det, I læste om rettigheder og friheder?
• Var det svært at forstå, hvad rettighederne og frihederne gik ud på?
• Hvilke rettigheder / friheder, synes I, er vigtigst?

Gruppearbejde om grundlovsændringer (30-40 min.)

1. Nu skal eleverne lave gruppearbejde om de fire store grundlovsændringer. Del klassen i fire grupper og tildel dem en grundlovsændring, som de skal researche. De kan bruge hæfterne ’Derfor grundloven’ og ’Min grundlov’ eller søge på nettet.
   Gruppe 1: 1866
   Gruppe 2: 1915
   Gruppe 3: 1920
   Gruppe 4: 1953
2. Eleverne skal undersøge: a) Hvad gik ændringen ud på, b) hvem fik den betydning for, c) og var der evt. modstand mod at lave denne ændring – og fra hvem og hvorfor? Grupperne fremlægger, og I noterer vigtige pointer i jeres grundlovsbank.
3. Afslut med at diskutere i plenum:

• Er det store eller små ændringer, der er sket med grundloven?
• Hvilken ændring, synes I, er vigtigst?
   

OBS! Hvis I har tid, kan I gå i dybden med grundlovsændringen i 1915, hvor kvinder fik stemmeret. I kan fx bruge materialet ’Kvinders valgret’  fra Arbejdermuseet eller ’Vejen til kvinders stemmeret’ fra Kvindemuseet

Diskussion af grundlovens særlige status (10 min)

1. Der har ikke været ændring af grundloven siden 1953 (OBS! Tronfølgeloven er ændret 2009, så tronen overgår til den afdøde regents førstefødte barn uanset køn). Forklar eleverne proceduren for at ændre grundloven:

• Først skal folketinget vedtage grundlovsændringerne.
• Så skal regeringen udskrive nyvalg til folketinget.
• Det nye folketing skal også vedtage ændringerne.
• Så skal forslaget til grundlovsændringen til folkeafstemning.
• Mindst 40 procent af befolkningen skal stemme og der skal være flertal for ændringen.

2. Diskuter med eleverne:

• Hvorfor er det så svært at lave ændringer i grundloven?
• Er det godt eller dårligt?
• Hvorfor er loven så anderledes end andre love?
• Er det vigtigt at have en grundlov – en lov, der står over alle andre love i et land?
   

Din stemme (20-30 min)

1. I dag skal man være 18 år for at kunne stemme. I skal nu diskutere, om det er godt eller skidt. Uddel post-its til eleverne og giv dem tid til individuelt at reflektere over, om de synes at valgalderen skal sættes ned, sættes op eller er passende. Bed dem skrive ’ned’, ’op’, eller ’OK’ på deres post-it, når de har besluttet sig.
2. Lav tre hjørner i klassen ift. de tre svarmuligheder. Eleverne stiller sig i det hjørne, der passer til svaret på deres post-it. 
3. Indhent nu argumenter fra de tre hjørner. Sig til eleverne, at de gerne må flytte sig, hvis de bliver overbevist om et argument fra et andet hjørne.
4. Afslut med en fælles elevbrainstorm: ”Hvad ville I helst være med til at bestemme, hvis I havde stemmeret”.