At eleverne forholder sig til hvilke rettigheder og muligheder for indflydelse, man har, når man lever under forskellige styreformer.
Hæng fire stykker papir rundt i tre af klasseværelsets hjørner, så de danner to akser i et koordinatsystem. På papirerne står der følgende:
Meget alvorlige konsekvenser (Y)
Konsekvenser er mindre alvorlige (Y)
Meget stor sandsynlighed (X)
Sandsynligheden er ikke stor (X)
Sedlerne hænges i klasseværelsets fire hjørner. Hæng sedlen ’Meget alvorlige konsekvenser’ som Y-aksens højeste værdi i et hjørne, og sedlen ’Meget stor sandsynlighed’ i det diametralt modsatte hjørne, som x ak-
sens max værdi. Sedlerne ’Konsekvenserne er mindre alvorlige’ og ’Sandsynligheden er ikke stor’ hænges i samme hjørne som y- og x-aksernes nulværdier. Hvis man for eksempel står i hjørnet ved y- og x-aksens nulværdier, så tror man, at sandsynligheden ikke er stor og konsekvenserne ikke så alvorlige.
- Definer med eleverne, hvad en styreform er, og karakteriser forskellen mellem demokrati (demokratisk styreform) og diktatur (autoritær styreform). Se evt. ’Hvad er en styreform?’
- Fortæl eleverne, at de skal tage stilling til risici forbundet med politisk deltagelse. Det vil sige, at de skal vurdere konsekvenser og sandsynligheden for, at konsekvenserne rent faktisk sker, hvis man laver forskellige former for politisk handlen under forskellige styreformer.
- Læs Kaptans historie. Du kan vælge at læse den højt eller bede eleverne selv læse den. Afklar begreber eller ord i teksten.
- Spørg eleverne: ”Hvad er risikoen for Kaptan og hans venner, hvis de vil arrangere en demonstration?”
- Eleverne stiller sig nu i koordinatsystemet ud fra deres vurdering af risikoen. Bagefter summer de i par om, hvorfor de står, hvor de står.
- Spørg derefter, hvordan eleverne tror risikoen ville være, hvis Kaptan boede i Sverige.
- Lad deltagerne flytte sig, og tag en kort plenum.
OBS! Du kan ændre informationer i beskrivelsen og se, om det ændrer eleverne vurdering. For eksempel: Hvad hvis Kaptan var en kvinde, havde et handikap, var transkønnet, homo- eller biseksuel, migrant, eller tilhørte bestemte etniske eller religiøse mindretal. Du kan også ændre deltagelsesformen og høre, hvad eleverne mener risikoen ville være, hvis Kaptan valgte at blokere ledelsen og læreres adgang til skolen.
- Hvis I har tid, gentages øvelsen med Yildiz’ historie.
- Fælles refleksion:
- Hvilken betydning har det for borgerne og deres aktive deltagelse, om de lever i et demokrati eller i et land med en anden styreform?
- Hvilke fordele og ulemper kan der være i autoritære styreformer?
- Hvilke fordele og ulemper kan der være ved demokratiske styreformer?
En styreform kan forstås som grundlæggende værdier og principper for det politiske liv i et samfund. Det er en række normer og spilleregler om, hvordan politiske beslutninger træffes, og hvem der må træffe beslutninger. Man skelner typisk imellem demokratiske og autoritære styreformer.
Kaptan er 23 år og bor i Thailand. Han bor hjemme hos sine forældre. Han studerer geografi på universitetet og arbejder på en café i sin fritid. Han er utilfreds med ledelsen på hans universitet. Kaptan er vred og frustreret, fordi han har lagt mærke til, at nogle af hans medstuderende – der tilhører etniske minoritetsgrupper i Thailand – bliver behandlet anderledes. Kaptan har bidt mærke i, at nogle af lærerne taler ned til dem og bruger racistiske udtryk om dem. Og flere af de studerende med etnisk minoritetsbaggrund bliver gang på gang chikaneret; deres ting bliver stjålet, ødelagt, eller folk skriver grimme ting på deres borde eller på sedler i deres tasker. Derfor beslutter han sig for at lave en kampagne for minoriteters rettigheder på skolen. Den skal kulminere i en demonstration foran skolen. Han inviterer journalister til at komme og dække aktionen.
Yildiz er 34 år og bor i Danmark. Hun arbejder i et firma, der sælger biler. Hun brænder for sit arbejde, arbejder hårdt og plejer at glæde sig til at komme på arbejde. Men i sidste uge skete der noget ubehageligt. Hendes chef indkaldte hende til et møde, lagde an på hende og tog på hende. Hun blev ked af det og nervøs, men besluttede sig alligevel for at snakke med en god kollega om det. Hendes kollega fortalte hende, at det samme var sket for hende med samme chef. Yildiz og hendes kollega beslutter sig derfor for at indgive en formel klage til den øverste ledelse.