Formål:
At eleverne opnår viden om fordomme, herunder hvordan fordomme opstår, og hvilket negativt potentiale fordomme har. Eleverne skal reflektere over mediernes rolle i udviklingen af fordomme og komme med egne bud på, hvordan man kan give medierne modsvar ift. fordomme.
Sådan gør du:
- Definér først i fællesskab, hvad fordomme er. Brug evt. boksen ’Fordomme’. Hvis I allerede har lavet øvelsen ’Hvad er en fordom?’, så spring dette punkt over.
- Diskuter i klassen, hvilke fordomme I har, eller har haft. Som lærer kan du evt. lægge for og fortælle om en fordom, du har haft, og som siden er blevet udfordret.
- Skriv fordommene på tavlen og lav evt. kategorier af fordomme, som går igen.
- Diskuter: Hvilke fællestræk er der – og forklaringer? F.eks. har personer fra store byer nogle gange fordomme om folk fra landet – og omvendt.
- Nu skal I diskutere fordomme i et medieperspektiv. Fortæl eleverne, at fordomme kan påvirkes af bl.a. negativ omtale i medierne. Bed eleverne om at give eksempler på dette.
- Diskuter, hvad man selv kan gøre for at få et mere nuanceret billede end mediernes.
- Inddel eleverne i mindre grupper. Eleverne skal gruppevis diskutere:
- Hvad kan man gøre, hvis man oplever andre mennesker blive udsat for fordomme.
- Har man et ansvar for at konfrontere den slags?
- Saml op i klassen og lav evt. en fælles liste over, hvad man selv og andre aktører (medierne, politikere, skolen osv.) kan gøre for at bekæmpe fordomme.
Fordomme
Alle har fordomme. At have fordomme betyder, at man har dannet sin mening om en person eller gruppe på forhånd. At være fordomsfuld betyder, at man fastholder sine forestillinger om f.eks. en person uden at lære personen at kende. Fordomme bygger ofte på uvidenhed og er for det meste negative, idet de sætter en person eller en gruppe i et dårligt lys.