Formål:
At eleverne tager stilling til, hvordan demokrati defineres, og at de diskuterer, forhandler og argumenterer sig frem til, om nogle demokratiopfattelser er vigtigere eller bedre end andre.
Inden du starter:
Læs de 19 definitioner nedenfor og udvælg et antal, som eleverne skal arbejde med (fx 12 eller 15 definitioner). Lav et ark til hver af de definitioner, du har valgt, så de kan hænges op individuelt i klassen eller lægges spredt på gulvet.
Sådan gør du:
- Start øvelsen uden for meget indledende forklaring, så elevernes umiddelbare forståelse af demokrati er i centrum.
- Fortæl eleverne, at mange har forsøgt at definere, hvad demokrati er, men der er ikke en enkelt definition, som alle er enige om. De skal nu se 19 definitioner, som lægger vægt på forskellige aspekter af demokrati. De er alle sammen rigtige – der er ikke én sand.
- Spred definitionerne ud på gulvet eller hæng dem op enkeltvis rundt omkring på væggene i lokalet. Giv eleverne tid til at gå rundt og læse definitionerne. Alternativt kan du læse definitionerne op en efter en – eller give eleverne et print af dem, så de kan læse i deres eget tempo.
- Eleverne stiller sig ved den definition, de synes bedst om.
- Når eleverne har fordelt sig, spørg et par stykker hvorfor, de står, hvor de står. Man må gerne flytte sig hen til en anden definition, hvis man bliver overbevist af gode argumenter fra de andre elever.
- Ekstra øvelse: Eleverne definerer deres egne bud på, hvad demokrati er.
- Fælles refleksion:
- Hvad betyder det, at vi ikke har én fast definition på demokrati?
- Er demokratiet en fast størrelse? Eller kan demokrati udvikle sig?
- Hvem kan i så fald udvikle demokratiet?
- Er du/I med til at udvikle demokratiet? Hvordan?
TIP:
Hvis du ønsker ekstra øvelser om demokratitilgange og definitioner, se ’Demokrati Fordi’ [1]
Det skal du bruge:
Lokale, hvor eleverne har mulighed for at bevæge sig rundt mellem arkene
Klister (elefantsnot)
Materialer til print: