Formål:
At eleverne får generel viden om fællesskab og inklusion og reflekterer over, at alle oplever at være med i en række fællesskaber, men også at stå uden for visse fællesskaber. Øvelsen skal også styrke eleverne i at skabe rummelige fællesskaber.
Sådan gør du:
- Definer sammen med eleverne ordene ’fællesskab’, ’inklusion’ og ’eksklusion’.
- Inddel eleverne i grupper på tre og bed dem om at finde tre ting, de har tilfælles (f.eks. fritidsinteresser, musiksmag, fag de kan lide). Eleverne skal også finde titler til de tre fællesskaber, de er kommet frem til (f.eks. Brøndby-fan). Alle grupperne skriver deres tre titler på fællesskaber på tavlen. Tag en fælles diskussion om titlerne. Er der nogle, der går igen? Noget, der overrasker?
- Eleverne skal nu ud på gulvet og forestille sig, at der går en imaginær streg gennem klassen (eller tegn en streg med kridt). De skal nu fordele sig på hver sin side af stregen ud fra en række inddelinger. F.eks.: Blå øjne vs. andre øjenfarver, mørkt hår vs. lyst hår
- Få eleverne til at fordele sig i grupper efter fritidsinteresser for eksempel ved at spørge: Jeg går op i fodbold, jeg spiller musik, jeg kan lide at tegne, jeg går op i e-sport osv. Lad eleverne diskutere sig frem til hvilke fællesskab, de tilhører mest – mange grupper er i orden.
- Spørg eleverne, om de kan udvide fællesskaberne, så de bliver mere inkluderende (f.eks. fodbolddrenge og håndboldpiger omkring sport, eller en gruppe med musik for dem, der spiller musik eller er fan af et særligt band m.m.)
- Stil dig på den ene side af stregen og sig så: ”Nu skal alle de normale stille sig her, og de andre stille sig på den anden side.”
- Spørg eleverne, hvorfor de har stillet sig, som de har. Og tag en fælles diskussion om:
- Hvad betyder normal?
- Hvad vil det sige at være normal?
- Er flertallet altid det normale?
- Bed så alle danskerne stille sig på den ene side af den usynlige streg. Spørg eleverne, hvorfor de har stillet sig, som de har. Diskuter:
- Hvad skal der til for at være dansk?
- Er det noget formelt (f.eks. statsborgerskab) eller en følelse?
- Hvem bestemmer hvilke personer, der er danskere?
Hvis nogle elever ikke føler sig danske, spørg evt. hvad der skal til, for at han/hun ville stille sig på den anden side. Og evt. om de egentlig har lyst til at stå på den ’danske side’.
- Fælles refleksion (eleverne er tilbage på deres pladser):
- Var der noget undervejs i øvelsen, der overraskede jer?
- Delte I fællesskaber med nogle, som I var overraskede over at dele fællesskab med?
- Er det en følelse i den enkelte, der bestemmer, om man hører til et bestemt fællesskab?
- Kan andre bestemme, om man er med eller ikke med i et fællesskab?
- Hvordan kan man gøre plads til flere i forskellige fællesskaber?
Det skal du bruge:
Lokale med plads til at være på gulvet