At eleverne får viden om opdelingen mellem stat og civilsamfund og herigennem en forståelse for, hvordan beslutningsprocesser i samfundet fungerer, hvem der tager beslutningerne, og hvordan eleverne selv kan få indflydelse.
- Tal med eleverne om, at de skal lære om opdelingen af vores samfund i STAT og CIVILSAMFUND. Både stat og civilsamfund løser mange opgaver for og med borgerne i Danmark. I skal se nærmere på stat og civilsamfund i jeres lokalområdet. Hvilke foreninger og steder hører til civilsamfundet – og hvad hører til staten?
- Tag en indledende snak med eleverne om stat og civilsamfund: Hvad kendetegner en stat? Hvad er et civilsamfund? Skriv gerne kendetegn på tavlen og giv nogle eksempler. Se evt. boks ’Hvad er civilsamfundet?’ og ’Definitioner på stat og civilsamfund’.
- Inddel eleverne i grupper på 4-5 personer og giv dem elevarket ’Stat og civilsamfund’.
- I deres grupper laver eleverne en liste over forskellige aktører fra stat og civilsamfund. De skal skrive alle de aktører ned, de overhovedet kan komme i tanke om.
- Dernæst finder eleverne eksempler på konkrete steder, institutioner, organisationer, grupper eller personer, som er en del af staten eller civilsamfundet i lokalområdet.
- Til sidst kortlægger grupperne aktørerne og tegner dem ind på et kort, der skal forestille lokalområdet. Eleverne kan bruge google maps til at finde stederne. Der er to versioner af kortlægningen.
- Hver gruppe laver sit eget kort
- Grupperne arbejder sammen om et fælles, stort kort og hjælper hinanden med at plotte relevante aktører ind på kortet.
- Hvis I har lavet et fælles kort, kan I tape det på gulvet eller hænge det på væggen. Brug det til den fælles opsamling. Ellers tag udgangspunkt i gruppernes forskellige kort.
- Eleverne viser på kortet/kortene hvilke eksempler, de har på civilsamfund og staten, og hvor er disse placeret i området.
- Fælles refleksion:
- Hvem bruger de offentlige institutioner?
- Hvad tager de offentlige institutioner beslutninger om? Hvem påvirker deres beslutninger?
- Hvem er aktive i civilsamfundet i jeres område?
- Kender I nogen, der er aktive i de lokale foreninger?
- Er I selv aktive i foreninger, klubber, organisationer? Hvorfor/hvorfor ikke?
Opgaven kan udvides ved, at eleverne går rundt i lokalområdet og finder eksempler på lokale mennesker eller institutioner, der enten høre til staten eller til lokalsamfundet.
Man kan opdele et samfund i stat, marked og civilsamfund. Civilsamfundet er de dele af samfundet, der hverken styres af det offentlige eller af økonomiske forhold. Det er altså foreninger og organisationer, der hverken tilhører det offentlige eller den private del af erhvervslivet. Her har staten ikke kontrol og borgere kan frit samles og danne foreninger, f.eks. sportsforeninger, patientforeninger, beboerforeninger. Civilsamfundet består også af professionelle organisationer og institutioner, der arbejder for f.eks. at realisere politiske mål, og de engagerer ofte frivillige borgere.
A. ‘Stat, geografisk afgrænset befolkning, som udgør en selvstændig politisk enhed under en fælles regering’ (Gyldendal, Den Store Danske) B. ‘Et lands regering og centraladministration og da oftest i bestemt form, staten.’ (Gyldendal, Den Store Danske) C. ‘Staten er en størrelse som over for en befolkning i et givet territorium legitimt kan opretholde et monopol på udøvelsen af fysisk vold’ (Larsen og Pedersen 2011: 660) A. ‘Civilsamfund omfatter generelt de samfundsområder, der er selvorganiserede og falder uden for marked og stat.’ (red. Larsen og Pedersen 2011: 95) B. ‘Frivillige organisationer som et formidlende mellemled mellem individer og stat og som hjælp til borgerne til udøvelse af en høj grad af selvforvaltning.’ (Gyldendal, Den Store Danske) C. ‘Sfæren (området) af frivillige foreninger, som eksisterer mellem familien og staten, og som er uafhængige af staten og prøver at påvirke politik uden at have ønsker om offentligt embede’ (red. Burnell, Randall og Rakner: 503)
Del af staten – inspiration
Skoler, fritidshjem, ungdomsklubber, hospitaler, plejehjem, Borgerservice, børnehaver, vuggestuer, universiteter, gymnasier, produktionsskoler, VUC’er, Danmarks Radio, DSB, Postnord, Politi, militær, Hjemmeværnet, Sundhedsplejen, Hjemmeplejen, kirker, kirkegårde
Del af civilsamfundet – inspiration
Sportsklubber, idrætsforeninger, frikirker, sociale foreninger og interesseforeninger (f.eks. spejdere, amatørteater), politiske ungdomsorganisationer (f.eks. Socialdemokratisk Ungdom), frivilligcentre og medborgerhuse, faglige organisationer (f.eks. Dansk Erhverv,), NGO’er (f.eks. Ældre Sagen, Cyklistforbundet, LGBT Danmark, Sex og Samfund, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Flygtningehjælp, Børns Vilkår, Danske Patienter, Forbrugerrådet Tænk, Friluftsrådet, Det Økologiske Råd).