Få inspiration til, hvordan du kan styrke det det globale perspektiv i undervisningen og på skoleniveau.
VerdensKlasse tilbyder skræddersyede oplæg til undervisere og skoler, der ønsker at få inspiration til, hvordan man kan styrke det globale perspektiv på skolerne og i undervisningen og hvordan man kan arbejde med de globale kompetencer hos eleverne - herunder globalt medborgerskab, elevernes kommunikative og interkulturelle kompetencer samt global bæredygtighed.
Workshoppen kan også give en opdateret status på den globale udviklingstilstand i relation til FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling og belyse de muligheder og udfordringer, der er forbundet med at inddrage Verdensmålene i undervisningen.
Hvem henvender lærerworkshoppen sig til?
Workshoppen er til dig, der…
-
Er interesseret i at inddrage globale forhold og problemstillinger i din undervisning.
- Gerne vil styrke dine elevers kompetencer i forhold til FN's Verdensmål, kulturforståelse og aktivt verdensborgerskab.
- Ønsker input til innovative undervisningsforløb, der engagerer eleverne i globale samfundsforhold.
- Gerne vil opbygge et netværk med andre globale undervisere.
Hvad går workshoppen ud på?
VerdensKlasse tilbyder skræddersyede oplæg til undervisere og skoler, der ønsker at få inspiration til, hvordan man kan arbejde med og styrke elvernes globale kompetencer og aktive verdensborgerskab i undervisningen. Workshoppen giver eksempler på, hvordan du kan arbejde med globale problemstillinger - herunder FN's Verdensmål - med dine elever.
Workshoppen er fleksibel og kan tilpasses netop jeres behov. For eksempel kan workshoppen suppleres med et inspirationsoplæg om FN’s Verdensmål, og hvordan man kan undervise i dem, så det gør eleverne innovative og styrker deres refleksion og handlekompetence.
UDBYTTE AF KURSET
Som deltager på VerdensKlasses lærerworkshop om Verdensborgerskab og Verdensmål får du konkrete erfaringer, som du kan bruge i din daglige undervisning.
- Et indblik i konkrete forløb, som styrker elevernes globale bevisthed og ansvarsfølelse.
- Viden om hvordan FN's Verdensmål kan inddrages i de enkelte fag og fællesfaglige forløb.
- Netværk med andre underviser, der interesserer sig for globale forhold.
- En smagsprøve på nogle af de øvelser på egen krop, som VerdensKlasses undervisere normalt kører på elevworkshops.
- En introduktion til muligheden for at etablere globale skolepartnerskaber og studieture.
UNDERVISER
Lærerworkshoppen faciliteres af Julie Lindholm, der er projektleder på VerdensKlasse. Julie er uddannet Cand.Mag. i dansk, historie og film- og medievidenskab og har mange års erfaring som underviser i gymnasiet.
BOOKINGFORESPØRGSEL
Du kan booke lærerworkshoppen ved at udfylde bookingformularen nedenfor.
Du skal også være velkommen til at kontakte Julie Lindholm på jli@ms.dk, hvis du har konkrete ønsker til indhold/struktur. Vi skræddersyr gerne workshoppen til netop dine behov.