I en globaliseret verden, hvor Danmarks velstand, velfærd og sikkerhed er tæt forbundet med resten af verden, er det nødvendigt at tage stilling til globale spørgsmål. Men det kræver, at vi øger vidensniveauet om verdens udvikling i det danske uddannelsessystem, for det billede, man typisk ser af global udvikling, er stærkt skævvredet – negativt skævvredet.

Det forklarer Mette Fjalland, som er Kommunikation og Partnerskabsrådgiver ved det nordiske kontor i Danmark for FN's Udviklingsprogram UNDP. Hun mener, vi må ”erkende, at det ikke er nok at følge med i nyhederne hver dag”:

”Når undersøgelser viser, at 70-90 procent af os tror, det går langt værre i verden, end det gør, kan vi ikke tillade os udelukkende at bebrejde medierne,” siger Mette Fjalland.

Det handler især om at omstille vores uddannelsessystem, mener Mette Fjalland. Omstille det, så globale problemstillinger bliver en integreret del af undervisningen, sådan så man undgår at reproducere: ”...et forældet billede af en todelt verden bestående udelukkende af rige og fattige lande, selvom størstedelen af lande i verden i dag er mellemindkomstlande.”

Der er en lang række områder at gribe fat på, men skal man blive mere konkret, er det oplagt at tage udgangspunkt i FN's 17 Verdensmål for verdens udvikling, forklarer Mette Fjalland. De sætter nemlig ambitiøse målsætninger for alt fra afskaffelse af fattigdom til klimaindsats til økonomisk vækst.

”Tag handelsområdet for eksempel, hvor danske virksomheder har været langsomme om at få øjnene op for de nye handels og investeringsmuligheder udviklingen på det Afrikanske kontinent byder. Hvorfor? Bl.a. fordi de fleste danskere – herunder virksomhedsejere – er fastholdt i et forældet billede af udviklingssituationen i mange Afrikanske lande. Vi er også nødt til at forstå at vores overforbrug og CO2 udledning har konsekvenser for hele verden og de klimaforandringer vi oplever. Den seneste bølge af voldelig ekstremisme og de store flygtningestrømme vi står overfor har ligeledes krævet, at vi i højere grad forholder os til, hvordan vi kan bidrage til at fremme fred og sikkerhed ude i verden,” siger Mette Fjalland.

Det er store spørgsmål, som Verdensmålene tager op, men de er samtidig så konkrete, at man som dansk skoleelev eller skolefamilie selv kan bidrage til en positivt udvikling i verden, forklarer Mette Fjalland.

”Hvis du ser på delmålene, særligt mål 7 (Bæredygtig energi), 10 (Mindre ulighed), 12 (Ansvarligt forbrug og produktion),13 (Klimaindsats), 14 (Livet i havet) og 15 (Livet på land), danner de god basis for en diskussion om, hvordan også skoleelever og deres forældre/familie kan bidrage aktivt i hverdagen til at nå målene, om det så handler om at spare på strømmen, begrænse madspild eller sortere sit affald,” siger hun og nævner FN's pjece med inspiration og forslag til handling, ”170 bidrag til at forandre vores verden”, som kan findes på verdensmaalene.dk/handling.

Men det hele starter med en øget bevidsthed om udviklingen i verden – en bevidsthed der rækker ud over det skæve billede, som hersker i offentligheden, mener Mette Fjalland. En bevidsthed, som blandt andet kan udbredes i samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og civilsamfundsorganisationer og på sigt gerne skal blive en naturlig del af grundskolen.

”Civilsamfundsorganisationer og udviklingsaktører kan bidrage med vigtig praktisk viden og indsigt i udvikling verden over, og tilbud som Verdensklasse med de spændende elementer der er indeholdt, kan bidrage til at øge skolebørns globale bevidshed og være med til at fremme den læring og kvalificering, jeg talte om tidligere. Men jeg så jo allerhelst at ’global udvikling’ introduceres som obligatorisk fag i folkeskolen, og integreres i langt højere grad i eksisterende fagundervisning, og at studieture og udveksling indgår som en vigtig del af faglig læring.”