I februar tog Verdensklasse, gennem ActJust-projektet, 10 unge klimaaktivister med til Wien, for at møde andre unge fra hele i EU, i et forsøg på sammen at løse Europas største klimaproblematikker. Sofie er en af deltagerne fra Svendborg Gymnasium, der vandt den danske hackaton-udgave ’Climate Action Lab’ tilbage i november 2022. Her er hendes fortælling om turen til Wien.

Hej, jeg er Sofie

Når man som ung klimaaktivist sidder i en lille by på Sydfyn, kan det til tider føles, som om man er alene i kampen for klimaet. Men så sker der noget magisk, når man en lørdag morgen stiger på toget i Odense og bliver mødt af en togvogn fyldt med unge klimaaktivister. Klimaaktivister, der ligesom mig selv mener, at klimaet bør stå øverst på dagsordenen og fylde mere i global politik. Der sker noget fantastisk, når vi danner fællesskab om et fælles mål for forandring. Og så sker der noget helt unikt, når man bruger 14 timer på at rejse i tog med folk, man knapt nok kender. Det er 14 timer i tyske toge med nye ansigter, diskussioner og højlydte grin, der nok har virket en smule irriterende for vores medpassagerer. Sådan startede min tur til Wien med Mellemfolkeligt Samvirke. Efter de mange timer på skinnerne, var vi virkelig trætte. Vi tog på hostel sent lørdag aften, meget målrettede mod sengen. Søndag gik ActJust europiske Hackaton i gang. 60 unge fra hele EU, var samlet for at finde løsninger på klimaproblemerne i EU.

Så er vi i gang

Efter den store indtjekningsproces var overstået og de knapt så bæredygtige t-shirts var delt ud, kunne vi indtage vores pladser med ansigterne vendt mod projektoren. I løbet af de næste minutter blev rummet fyldt af forskellige sprog fra hele Europa. Jeg fik virkelig en følelse af fællesskab på tværs af lande. Den følelse blev dog hurtigt erstattet med nervøsistet, for vores vindene idé fra 'Climate Action Lab' skulle præsenteres foran ALLE. Og her må det bare nævnes, at det på ingen måde ser særligt overbevisende ud, når fire danskere prøver at forklare, hvad deres ide går ud på, uden brug af nogen form for PowerPoint og med ultra rystende stemmer.

Én rystende pitch senere og vi var klar til at gå i gang med det internationale hackaton. Vi blev delt på ny, og fik tildelt et tema, vi skulle idégenere ud fra. Vi fik “Education”, og gik straks i gang med ideudviklingen. Søndagen fløj af sted, mens vi forsøgte at sætte ord på vores vision, få vejledning fra de forskellige mentors og kigge lettere opgivende på hinanden hen mod slutningen af dagen. For hvordan skulle vi nogensinde blive klar til at præsentere vores idé for juryen mandag. Lidt nedslående for man vil så gerne lave noget godt.

Præsentationsdagen

Med trætte hoveder forlod vi bygningen, og et par stykker af os gik en tur rundt i Wien inden den stod på fælles aftensmad. Vi fyldte en mexicansk restaurant, og mens vi tog for os af stegte bananer og burritos, gik snakken på tværs af nationer og kulturer. Hvor er det bare fukdstændig magisk at være samlet med så mange unge, der har samme interesse som én selv, men forskellig udgangspunkter. Nå men mandagen startede tidligt med tog ud til FN-bygningen, hvor vi mødtes med resten af hackaton-gruppen. Her blev vi mødt af, hvad jeg bedst kan beskrive som, et security check fra lufthavnen. Sikkerheden var helt i top, og det var med til at fremme vigtigheden for dagen. Det er os, der er med til at skabe. Os der siger fra, og os der kæmper!

Efter tvivlen om hvorvidt små lommeknive og metalbestik kunne komme gennem security, blev vi introduceret til den sal, vi skulle tilbringe resten af mandagen i. Nu blev slutspurten sat ind, for at vi kunne nå at blive færdige med vores pitch til om eftermiddagen, hvor en jury ville kåre en vinder. Og vi blev klar. Vi fik lavet et pitch med PowerPoint og knapt så rystende stemmer. Vi vandt ikke, men det var egentlig heller ikke så vigtigt. Trætte og glade efter en succesfuld afslutning på ActJust Hackaton i Wien, mødtes hele gruppen for at spise sammen en sidste gang, inden den lange togtur hjem næste dag. 

Det var en fantastisk oplevelse med en stærk fællesskabsfølelse. Det var interessant at se det store maskineri, der går i gang, når der skal skabes løsninger og politik - hviket har været super lærerigt. Men vigtigst af alt - jeg følte jeg gjorde noget!